monkeymusic.dk

ROSELIL

Ny børnemusik fra RoSelil!

En musikalsk familiekoncert med grin, eftertanke og fællessang

Tag familien under armen – ja, hele banden – og kom med, når Roselil tryller scenen om til en musikalsk legeplads med sit nye album Skidt Pyt.

Her bliver der plads til at vride sig af grin, nynne lidt i skægget og måske – få talt lidt om følelser og om hvad det betyder at være et lille menneske i en stor verden.

Roselil er ikke bare en sanger – hun er en nysgerrig historiejæger, der har talt med børn fra hele landet og forvandlet deres tanker og drømme til sange, man kan mærke i maven. Her møder du både barnet, der tæller ned til sommerferien, barnet der længes efter en ven at dele sine hemmeligheder med, barnet der ligger vågen og bekymrer sig om isbjørne og smeltende is og barnet der har sagt farvel til morfar


HVAD KAN I FORVENTE TIL KONCERTEN?

Når Roselil kommer med sin kuffert fuld af historier, hendes guitar og faste makker på bas, så skabes en koncertoplevelse, med højt til loftet og plads til at synge og danse, være vild og legende og med plads til fordybelse og eftertænksomhed.

Det er musik der kilder i maven og prikker til tankerne. Og når I går hjem igen, kan I måske ikke helt lade være med at nynne en strofe eller to – eller få lyst til at tale om ting, I normalt ikke plejer.


Målgruppe: 4 - 10 år

varighed: 45 min.


Kontakt

Ring eller skriv, så vi kan få en snak om dit arrangemenet.


tlf.: 40840264

email: booking@monkeymusic.dk