Stand-up med dybde og raffinement og måske med en lille smule mere bid og underfundighed end de yngre kollegaer.
Jes Busk blev verdensberømt i Danmark, da han stillede op i ”Danmark har Talent”, med tørt og upassende stand-up.
Dommerne var begejstrede og sendte ham videre til live shows'ene, hvor seerne sms’ede ham til en flot placering, som en af de tre, der fik flest stemmer.
Jes Busk har bevæget sig rundt i den danske musik branche siden 1977 og startede sin komiker karriere som 53 årig (2015). Det var en opfordring fra en gammel ven og chef, Steffen Brandt / TV2, der fik Jes til at prøve sig som Stand-up komiker.
Jes er en af de stand-up’ere der rent faktisk læser papir aviser, og som lægger vægt på sofistikeret, finurlig og underspillet humor.
Jes tager fat emner som irriterende teenagere, kongehuset , kristne homseksuelle, velfungerende hashrygere og hans etnisk udfordrede ven Omar på 17, som han kun kender fordi det var ham der stjal hans motorcykel.