ET DRUMMEDY SHOW I VERDENSKLASSE
Det eneste, man kan være sikker på, når Kalles World Tour står for underholdningen er, at man ikke kan være sikker på noget som helst.
Kalle Mathiesen er uddannet trommeslager ved Rytmisk Musikkonservatorium og har skabt sit one-man-show på små stand-up klubber og som gademusikant.
Bevæbnet med loopstation, trommesæt, bas, balloner, pibedyr, ridderhjelm, boremaskine og omtrent alle mulige tænkelige genstande, der kan lave lyd, og en god portion selvironi, serverer Kalle Mathiesen crazy musikalsk underholdning i verdensklasse.
I Danmark er han kendt fra både TV-programmerne Ramasjang, Natholdet, So Ein Ding, My Danish Collection og radioprogrammet Weekend sax på Radio 24/7 m.m.
Kalle Mathiesen blev desuden skandinavisk mester i loopstation i 2013. En maskine, der optager og gengiver lyde, som kan inkorporeres i musikken.
Giv dine gæster en anderledes og fantastisk underholdende oplevelse og lad Kalles World Tour stå for underholdningen.