ÅH ABER I SNEEN - 2024

– en julekoncert med indbygget juleeventyr.


Historien:

Den lille pige, med sangkufferten, er så sulten og fryser noget så grusomt.

Vagabonden, der kommer hende til undsætning, har læst om et sted, hvor der er masser af mad og dejligt varmt – Men hvordan kommer man derhen?

De møder julekongen og Rock-nissen, der kan få dem til nisseland, men de skal først overbevises om, at pigen og vagabonden kan synge en sang, der er jule-troværdig og derfor kan give dem adgang til ”Det forjættede land”.

Medvirkende:
Mek Pek, Kalle Mathiesen, Anna Spejlæg og Mads Fogt, har skabt en koncert, der indeholder gode sange, julestemning, humor og rigtig velspillet og svingende musik.

De er alle super musikalske og har en usædvanlig energi, humor, erfaring og oprigtig glæde ved at underholde børn, deres forældre, bedsteforældre og alle andre barnlige sjæle.


Publikummer til showet, i december 2023, skrev bl.a.:

Else-Marie:
🎄🌟 God historie, genkendelige traditioner, invitation til at synge, danse og gå med 😉, fed musik og julerock. ❤️ Hvad kan vi ønske mere 💖🌟🎄

Anna:
Det var så mega fedt🫶🎄❄️💕

Peter:
Sjældent har jeg følt mig så underholdt til en børnekoncert. Mine børn og jeg morede os sammen, sang med og nød musikken og samspillet mellem de fire fantastiske entertainere.

Mette:
Mine børnebørn og jeg var super godt underholdt hele vejen igennem. Vi fik både sunget, danset og blev ramt af en ægte julestemning.


Tourperioder: 22.11.2024 - 22.12.2024